Når mor og far går fra hinanden, står børn og unge over for nye spekulationer og
udfordringer. For børn og unge er skilsmisse et tab. En sorg, som kan være
vanskelig at tale om, fordi børn og unge vil være loyale og nødigt gøre mor og
far endnu mere kede af det. Derfor går mange børn og unge alene med en overset
sorg, som kan føre til tristhed og ensomhed.
En stor hjælp
Det kan være en stor hjælp for dem at have et forum, hvor de kan møde andre i
samme situation, og hvor de kan tale om det, de går og tænker på. Her kan de få
hjælp til at forholde sig til og finde sig til rette med den forandrede hverdag.
Forløbet
Derfor tilbyder jeg grupper for henholdsvis børn og unge. Forløbet strækker sig
for begge grupper over otte eftermiddage á to timer. I forbindelse hermed er der
en forsamtale og en afslutningssamtale, hvor også mor, far eller begge deltager.
Kontakt mig gerne for yderligere oplysninger.
Pris
Prisen for grupperne er 400 kroner pr. gang, det vil sige 3200 kroner for hele
gruppeforløbet. Prisen for forsamtale og afslutningssamtale er 600 kr. pr. gang.
Inkluderet i prisen er bogen "Mor og far er skilt - historien om mor og far
og mig", som jeg har skrevet sammen med cand. psyk. Lotte Kappelskov
Davidsen.