Mor og far er skilt
Hvert år oplever 20.000 børn, at deres forældre bliver skilt, og tallet er stigende. For mange bliver skilsmissen et traume. Men sådan behøver det ikke at være! Sammen med psykolog Lotte Kappelskov Davidsen har jeg skrevet bogen “Mor og far er skilt”. Med bogen får forældre og børn mulighed for at genfortælle familiens historie fra før, under og efter skilsmissen.
Bogen er udformet som en scrapbog til både forældre og børn, og her skal forældrene fortælle om den gang, de mødtes, om gode tider i familien og om skilsmissen. Barnet skal også fortælle sin historie – om de gode år og de svære tider, om livretter og sommerferier og om alt det nye. Med bogen får barnet hele dets familiehistorie tilbage.
Anmeldelse af bogen
Adm. direktør for Delebarn.dk, Helle Laursen Pedersen, har anmeldt “Mor og far er skilt”. Hun slutter af med at skrive: “Denne bog er virkeligt et godt værktøj til delebørnene og deres familier. Her er muligheden for at få hul på bylden og sat ord på følelser, tanker, spørgsmål og drømme. Henny Nørgaard & Lotte Kappelskov Davidsen har beriget de danske skilsmissebørn og deres forældre med denne bog.”
Anmeldelse af bogen
Familieterapeut Inge Kviesgaard har også anmeldt bogen i bladet Psykoterapeuten (nr. 1, 2012). Hun skriver: ”Hvor ville det være en lettelse for mange børn, hvis de havde denne bog i hånden i udfyldt form – en særdeles vigtig gave til børnene. Og hvor ville det værre en lettelse for forældrene at kunne give barnet denne gave og være med til, at barnet får sin helt unikke historie med sig i fremtiden. Tak til jer forfattere, for at I med denne bog bidrager til mit arbejde med mange børn og familier, hvor der er kriser i form af skilsmisser, alkohol, psykisk sygdom eller andre livskriser, som kan ramme alle familier.”
Bestil bogen her
Bogen kan købes ved at kontakte mig.
Pris for ”Mor og far er skilt”: 249 kr. + forsendelse.
Kan bestilles ved at kontakte mig på +45 51 92 64 21 eller henny@henny-n.dk
Jeg hedder Henny Nørgaard og er psykoterapeut MPF. Dette betyder, at jeg er medlem af Psykoterapeut Foreningen, og det er din garanti for, at jeg er veluddannet og har lang klinisk erfaring.
Jeg tilbyder tre ting:
Samtaleterapi
Undervisning
Bøger
Omdrejningspunktet for hele mit virke er, at der altid er en sprække til liv og lys – uanset hvor vanskelig situationen må være.